torsdag den 1. november 2007

Nintendo DS Lite og M3 Simply

Sønnike har fået en Nintendo DS Lite i fødselsdagsgave og et par spil (Pokemon Diamond og Need for Speed Carbon). Han har derudover valgt at købe et mere for nogle af fødselsdagspengene, og jeg har også købt nogle billige spil, fundet hos www.softxchange.dk og www.gamebits.dk.

For at gøre det lettere at slæbe rundt på alle spillene, har jeg købt et M3 Simply kort hos www.gamebits.dk. Det gør det muligt at køre på en backup, så man kan efterlade originalerne derhjemme. Jeg mangler dog stadig at gennemskue, hvordan man får taget en backup af sine originaler. I mellemtiden har jeg hentet lidt "homebrew" og fundet kopier af de spil, som jeg rent faktisk har købt. Det virker meget fornuftigt og har ikke umiddelbart stødt på problemer.

Det er også muligt at lægge Gameboy Advance spil (og sikkert også ældre spil) og afvikle dem fra kortet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar