torsdag den 1. november 2007

Nintendo DS Lite og M3 Simply

Sønnike har fået en Nintendo DS Lite i fødselsdagsgave og et par spil (Pokemon Diamond og Need for Speed Carbon). Han har derudover valgt at købe et mere for nogle af fødselsdagspengene, og jeg har også købt nogle billige spil, fundet hos www.softxchange.dk og www.gamebits.dk.

For at gøre det lettere at slæbe rundt på alle spillene, har jeg købt et M3 Simply kort hos www.gamebits.dk. Det gør det muligt at køre på en backup, så man kan efterlade originalerne derhjemme. Jeg mangler dog stadig at gennemskue, hvordan man får taget en backup af sine originaler. I mellemtiden har jeg hentet lidt "homebrew" og fundet kopier af de spil, som jeg rent faktisk har købt. Det virker meget fornuftigt og har ikke umiddelbart stødt på problemer.

Det er også muligt at lægge Gameboy Advance spil (og sikkert også ældre spil) og afvikle dem fra kortet.

Gmail og imap

Der er skriverier overalt på nettet om at Gmail har fået tilføjet muligheden for imap. Mens du venter på at det dukker op i dine menuer som en valgmulighed, så kan du jo bare sætte det op!

Det virker ihvertfald for mig, og det, selv om det ikke står nævnt noget sted på min konto.

Jeg har sat min konto til at hente fra imap.gmail.com port 993. Skriv "imap.gmail.com:993" i hostnavn, hvis dit mailprogram ikke har et specifikt felt til porten. Du skal også vælge SSL, hvis det ikke automatisk er valgt for dig.

Jeg har sat min mobil (en Qtek S200) op til at hente de sidste 14 dages mails fra inbox og sent mails. Derudover henter den alle stjernemarkerede mails, uanset alder.