onsdag den 27. juni 2007

YouTube video på mobilen

Min søn har fået en Samsung D600E og et tilhørende hukommelseskort. Det skulle jo gerne fyldes op med et eller andet, så i min søgen efter videoer at hælde på den faldt jeg over http://vixy.net/

Det er godt nok smart! Du går ind på YouTube og finder en video, du gerne vil downloade. Derefter kopierer du YouTube url'en  ind på vixy.net-siden og vælger f.eks. "Converts to MP4" eller "Converts to 3GP", alt efter hvad din mobil understøtter. Så går vixy.net til YouTube, henter filmen, konverterer den til det ønskede format og lader dig downloade den konverterede film.

Derefter er det bare at kopiere filmen ned på hukommelseskortet. På knægtens telefon er det hurtigste at kopiere det direkte ned på flashkortet med en sd adapter og en kortlæser. Det tager ca 100 år med bluetooth eller usb kablet.

Et tip til visning af filmen på en Samsung D600E: Tryk "1" for at få vist filmen på hele skærmen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar