torsdag den 1. november 2007

Nintendo DS Lite og M3 Simply

Sønnike har fået en Nintendo DS Lite i fødselsdagsgave og et par spil (Pokemon Diamond og Need for Speed Carbon). Han har derudover valgt at købe et mere for nogle af fødselsdagspengene, og jeg har også købt nogle billige spil, fundet hos www.softxchange.dk og www.gamebits.dk.

For at gøre det lettere at slæbe rundt på alle spillene, har jeg købt et M3 Simply kort hos www.gamebits.dk. Det gør det muligt at køre på en backup, så man kan efterlade originalerne derhjemme. Jeg mangler dog stadig at gennemskue, hvordan man får taget en backup af sine originaler. I mellemtiden har jeg hentet lidt "homebrew" og fundet kopier af de spil, som jeg rent faktisk har købt. Det virker meget fornuftigt og har ikke umiddelbart stødt på problemer.

Det er også muligt at lægge Gameboy Advance spil (og sikkert også ældre spil) og afvikle dem fra kortet.

Gmail og imap

Der er skriverier overalt på nettet om at Gmail har fået tilføjet muligheden for imap. Mens du venter på at det dukker op i dine menuer som en valgmulighed, så kan du jo bare sætte det op!

Det virker ihvertfald for mig, og det, selv om det ikke står nævnt noget sted på min konto.

Jeg har sat min konto til at hente fra imap.gmail.com port 993. Skriv "imap.gmail.com:993" i hostnavn, hvis dit mailprogram ikke har et specifikt felt til porten. Du skal også vælge SSL, hvis det ikke automatisk er valgt for dig.

Jeg har sat min mobil (en Qtek S200) op til at hente de sidste 14 dages mails fra inbox og sent mails. Derudover henter den alle stjernemarkerede mails, uanset alder.

tirsdag den 28. august 2007

Puffel

Min datter, Christina, på 7 år insisterer på, at en kaninhale hedder en puffel, så det ord har familien taget til sig. Det er et meget passende sødt ord for en kaninhale.

Opgradering af WordPress

Så fik jeg endelig opgraderet min gamle 2.0.4 installation til 2.2.2.

Proceduren kunne næsten ikke være simplere: kopiér den nye zip-fil oveni de gamle filer og kør et upgrade-link. 3 sekunder senere: done!

torsdag den 9. august 2007

Nyt ur: Frederique Constant FC-392

Jeg har lige rundet et skarpt hjørne, så familien har givet mig et ur i fødselsdagsgave.

Det er et flot, mekanisk ur, med et urværk, Valjoux 7750, som også anvendes i ure til omkring den dobbelte pris, f.eks. et Omega Speedmaster Date, som i høj grad minder om mit ur, bortset fra tachymeter-ringen.

Når jeg sidder og læser for at finde ud af noget om mit ur, så kan jeg godt forstå, hvorfor nogen mennesker bliver grebet af det. Jeg tror dog aldrig, at jeg vil begynde at ligge inde med 10-15 ure eller mere i de prisklasser.

onsdag den 27. juni 2007

YouTube video på mobilen

Min søn har fået en Samsung D600E og et tilhørende hukommelseskort. Det skulle jo gerne fyldes op med et eller andet, så i min søgen efter videoer at hælde på den faldt jeg over http://vixy.net/

Det er godt nok smart! Du går ind på YouTube og finder en video, du gerne vil downloade. Derefter kopierer du YouTube url'en  ind på vixy.net-siden og vælger f.eks. "Converts to MP4" eller "Converts to 3GP", alt efter hvad din mobil understøtter. Så går vixy.net til YouTube, henter filmen, konverterer den til det ønskede format og lader dig downloade den konverterede film.

Derefter er det bare at kopiere filmen ned på hukommelseskortet. På knægtens telefon er det hurtigste at kopiere det direkte ned på flashkortet med en sd adapter og en kortlæser. Det tager ca 100 år med bluetooth eller usb kablet.

Et tip til visning af filmen på en Samsung D600E: Tryk "1" for at få vist filmen på hele skærmen.

tirsdag den 26. juni 2007

Læs sprog med Svindler

Dansk - Jeg er en blyant
Engelsk - I am a pencil
Tysk - Ich bin ein bleistift
Fransk - Je suis un crayon
Spansk - Soy un lápiz

Fortsæt selv

International ordbog over basal kommunikation

torsdag den 21. juni 2007

Put en ninja i sengen

Min kone er vældigt imponeret over mine evner i sengen.

Over min side af sengen har hun hængt et skilt: "Hurtig som en ninja!"

mandag den 2. april 2007

torsdag den 1. marts 2007

Synology Disk Station 106e som hjemmeserver

Jeg har skaffet mig en Synology Disk Station 106e. Det er en smart lille boks, der kan indeholde en enkelt disk, som kan bruges til filserver, web server, multimedia server, photo server, backup server og en række andre ting. Den er linux baseret og der er et særdeles levende forum på Synologys hjemmeside, hvor man kan læse om de mange forskellige ting, som kunder har fundet ud af at bruge serveren til.

Idéen med serveren er, at vi skal bruge den herhjemme som server for alle de billeder, musik og film, som skal deles mellem alle vores pc'er.

McDonald's haiku

Brug for hurtig mad?

Hvem leverer så varen?

Ikke McDonald's!

torsdag den 1. februar 2007

Opgradering til OpenWrt WhiteRussian RC6

Jeg så for et stykke tid siden, at ticket'en med mit serielle problem var blevet lukket, så jeg prøvede at opgradere til WhiteRussian RC6.

Det hjalp ikke, og da jeg gik ind og dobbeltcheckede, var ticket'en ganske rigtigt åbnet igen :(

Til gengæld er der blevet fikset en del på netværkssiden, så det trådløse net er nu oppe og køre, som jeg gerne vil have det. Der manglede derudover "nas"-pakken, for at få det til at fungere. Samtidig lagde jeg lige tcpdump på; den er altid handy at have.

fredag den 19. januar 2007

Skovejer

Jeg mener, hvor tit har man brug for at få vejet sine sko? Og kræver det noget specielt?