mandag den 16. oktober 2006

Installation af usb til seriel adapter

Efter at have bakset med at bruge routeren som klient mod mit eksisterende trådløse udskød jeg den del, og gik igang med den serielle del af festen.

Ud fra de sider, jeg hidtil har nævnt, og den her, prøvede jeg at installere kmod-usb-serial-pl2303. Den tog et par ekstra pakker med, og tilsyneladende var det også nødvendigt at installere kmod-usb-uhci.

Jeg prøvede nu:

insmod uhci
insmod usbserial
insmod pl2303


Efterfølgende pluggede jeg adapteren i, og vupti, dukkede følgende op i dmesg:

usbserial.c: PL-2303 converter detected
usbserial.c: PL-2303 converter now attached to ttyUSB0 (or usb/tts/0 for devfs)

En hurtig test med "echo hello > /dev/usb/tts/0" på routeren over et krydset kabel til TeraTerm gav et lige så fint "hello" på min pc!

Efter et reboot af routeren, kunne adapteren stadig ses, uden at jeg skulle bakse med startup scripts eller noget, så Sandberg USB-tingesten har været et fint valg.

Bortset fra det med at være trådløs klient, er alt udenomsbøvlet på plads; nu er det tid til at kode!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar